Stop Bilspild

Alt for mange sunde biler skrottes

Tusindvis af danske bilejere mister hvert år deres biler, når skadede – men sunde – biler tvangsskrottes. Bilerne må lade livet, fordi de ifølge loven ikke må repareres til en pris på mere end 65 procent af deres handelsværdi, og fordi skaden kun må gøres op med prisen på nye reservedele, mens der til reparationen gerne må bruges en brugt og billigere reservedel, som tidsmæssigt passer til bilen. Mange bilejere kunne hvert år beholde deres biler, hvis den kunstige reparationsgrænse blev afskaffet eller som minimum hævet, og skadesopgørelserne kunne ske med prisen på brugte reservedele.

Dårligt politisk håndværk bag reparationsgrænsen

Trods protester fra en samlet autobranche blev reparationsgrænsen ved årsskiftet 2015/2016 sænket fra 75 procent til 65 procent af bilens handelsværdi.

Reparationsgrænsen blev oprindeligt sænket til 65 procent tilbage i 2011, hvilket betød tab af omkring 300 arbejdspladser, herunder et ukendt antal lærepladser i bilvirksomhederne. I 2013 blev grænsen efter et markant pres fra branchen igen hævet til 75 procent, men kun i 2014 og 2015 som en del af regeringens vækstplan, der skulle få mere gang i hjulene.

Flere reparationer skåner miljøet og sikrer arbejdspladser

Selvom nye biler kører langt på literen, rammer det miljøet hårdt, når en bil skrottes. Dansk Bilbrancheråd og Dansk Auto Genbrug ønsker derfor at få fjernet reparationsgrænsen helt, samt mulighed for at reparere skader med nyere, brugte dele af højeste kvalitet, hvor denne brug ikke går på kompromis med sikkerheden.

Her lidt af det, der er skrevet i medierne om reparationsgrænsen:

Se artikler



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net