Lovgivning

Reparationsgrænsen blev første gang vedtaget i 2000 og er en tilføjelse til Registreringsafgiftsloven. Ti år senere, i december 2010, blev reparationsgrænsen en del af Finanslovsforhandlingerne. Den daværende regering, anført af skatteminister Troels Lund Poulsen satte dengang reparationsgrænsen fra 65 pct. til 75 pct. i den fejlagtige tro, at statskassen ville få tilført flere afgiftskroner.

Dengang lød det fra Dansk Bilbrancheråd

”Det er nu tilsyneladende en realitet, at der nedlægges hundredvis af danske arbejdspladser i autobranchen, og der bliver færre lærepladser til de trængte unge, ligesom bilejerne skal gøre sig klar til at dele en ekstra forsikringsregning på 100 mio. kr. fra forsikringsselskaberne – det er resultatet af den ubetydelige justering af skrotloven, der blev offentliggjort fra forligspartierne. For autoværkstedernes brancheorganisation er det stadig ubegribeligt, at en borgerlig regering fører en så erhvervsfjendtlig politik, der lukker hundredvis af danske arbejdspladser.”.

Ændringen i Registreringsafgiftsloven har især siden 2010 været under konstant beskydning, og i 2013 lykkedes det bilbranchen at få gennemtrumfet en midlertidig forhøjelse af reparationsgrænsen, så den i stedet for 65 pct. blev på 75 pct. af bilens handelsværdi.

Den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen fra 65 pct. til 75. pct. udløb desværre allerede den 31. december 2015. Det er derfor Dansk Bilbrancheråd og søsterorganisationer i bilbranchen igen kæmper for at få politikerne til at få øjnene op for de mange problemer der er med den lave reparationsgrænse.

Økonomi/arbejdspladser

Hvis reparationsgrænsen fjernes helt, vil det betyde et stort løft for især værkstedsbranchen, som igen kan få lov til at reparere de biler, der kan repareres. En kendsgerning er det, at branchen som en direkte følge af den lave reparationsgrænse mister rigtig mange arbejdspladser. Tallene varierer fra nogle hundrede til helt op mod 3.000 arbejdspladser.

Dansk Bilbrancheråd anslår, at branchen ville få brug for 1.000 ekstra arbejdspladser, hvis ikke der havde været en grænse for, hvornår en bil er så trafikskadet, at den må på skrotpladsen i stedet for på værksted. Kan reparationsgrænsen igen finde et leje på 75 pct. i stedet for 65 pct., ville der stadig blive brug for minimum 300 flere arbejdspladser på danske autoværksteder og i beslægtede brancher.

Miljø

Den afledte effekt af reparationsgrænsen er skrotbiler. Bilers miljøbelastning skal anskues i et helhedsbillede; fra bilen fabrikeres til den ender sit liv på skrotpladsen. Og hvis vi pumper mange flere nye biler ind i systemet, end der reelt er behov for, så har det en miljømæssig konsekvens. Det ville være smartere at reparere på de biler, der er her, i stedet for bare at smide dem væk. Især hvis de ikke er totalskadede.

Det tyske Miljø- og Prognoseinstitut i Heidelberg har kortlagt bilens totale livscyklus. En splinterny bil, der ikke har kørt en eneste kilometer, har allerede forurenet:

• 922 millioner m3 luft. Der er blæst 14,9 tons CO2 ud i atmosfæren og cirka 5.000 liter olie er uigenkaldeligt blevet brugt på råstofudvinding, fremstilling og transport.

Og det er bare til fødslen. I den anden ende, når bilen skal skrottes, belastes ca.

• 102 millioner m3 luft og tilbage står man med en dynge skrot på ca. 200 kilo, der bl.a. indeholder 8,4 kg kulbrinte og 30 gram PCB.

Du kan læse analysen fra Heidelberg her:
Læs analysen 

EU's affaldsdirektiv

95 pct. af et udtjent køretøj skal efter EU's affaldsdirektiv nyttiggøres, dvs. genbruges. Der ligger derfor en myndighedsforpligtelse til at fremme genbrug frem for at producere affald. Problemet er, at ordlyden i reparationsgrænsereglen forhindrer, at branchen kan komme i mål med EU's ambitiøse målsætning. Der står nemlig i loven, at skader på køretøjer skal gøres op med prisen på helt nye reservedele. Det er en af hovedårsagerne til, at så mange biler falder for reparationsgrænsereglen.

Dansk Bilbrancheråd og søsterorganisationer mener, at bestemmelsen er et udtryk for dobbeltmoral: Alt imens den politiske dagsorden fordrer, at vi stopper spild af mad og spild af tøj, er det helt i orden, at vi smider aldeles velfungerende, endog miljøvenlige biler ud, for at fremme afsætningen af nye for at få flere penge i statskassen. Teknologisk set, er branchen gearet til at kunne nyttiggøre de 95 pct. som EU ønsker. Nu venter vi bare på, at myndighederne og lovgivere spiller med.

Det er derfor Dansk Bilbrancheråd siger STOP BILSPILD!

Du er naturligvis mere end velkommen til at kontakte os direkte for at få mere at vide om reparationsgrænsereglen.

Kontakt os